MakerSpace for Sustainability under Institut for Bæredygtighed & Planlægning søger studentermedhjælper(e) til at vejlede og assistere studerende i MakerSpace. Du vil i samarbejde med de øvrige medarbejdere udføre introduktionskurser til værktøjer ved de almene arbejdsstationer, træværkstedet, 3D printere, laserskærer og tilhørerende digitale programmer. Der vil også være opgaver, som handler om klargøring af maskiner, vedligehold, byggeri af mindre konstruktioner og oprydning. Ydermere vil der være opgaver forbundet med at sikre sikkerhed i værkstedet.
Det er oplagt du er studerende ved uddannelsen Bæredygtigt Design, men vi søger åbent blandt studerende ved AAU. Vi forventer, at du har interesse for CAD og værkstedets forskelligartede digitale og manuelle maskiner. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med nogle maskiner og redskaber i MakerSpace for Sustainability. Vi forestiller os også, at du har pædagogiske evner og lyst til at lære fra dig.
Stillingen ligger på 8 timer ugentligt, og vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest 23. marts 2026. Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte Lektor Søsser Brodersen, mail: sbro@plan.aau.dk.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.
| Ansættelsesform | Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder |
|---|---|
| Arbejdstid | Deltid |
| Antal ledige stillinger | 1 |
| Beskæftigelsesgrad | 8 |
| By | København |
| Region * | Hovedstaden |
| Land | Danmark |
| Referencenummer | 2026/292 |
| Kontakt |
|
| Publiceret | 26.02.2026 |
| Sidste ansøgningsdag | 23.03.2026 |