Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Dekanat, SSH, Dekansekretariatet, SSH, EVU

Vi søger en ny kollega til en spændende og alsidig fast stilling som kombinerer primært akademiske opgaver inden for kvalitetssikring og Ledelsesstøtte med studieadministrative opgaver.                                                                                                 

Hvem er vi

Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH) er kendetegnet ved forskning og uddannelse med mennesket og dets sociale omgivelser, institutionelle relationer og kulturelle kontekst i fokus.

På SSH er vi en central og dagsordenssættende udbyder af efter- og videreudddannelse (EVU) til erhvervslivet og offentlige organisationer. Vi har store ambitioner på EVU-området, der er et strategisk indsatsområde på hele AAU.

Vores fakultet står for majoriteten af EVU-aktiviteterne på AAU, og vi ønsker at konsolidere vores markedsposition og videreudvikle vores allerede stærke EVU-portefølje til markedets efterspørgsel.

På SSH har vi samlet alle de administrative kræfter tilknyttet EVU-området i én fælles enhed, tæt på fakultetets politiske og strategiske ledelse. Denne enhed arbejder fokuseret med EVU som et selvstændigt forretningsområde, for fakultetet som helhed.

Vi har i enheden stort fokus på den gode kunderejse for vores studerende, et tæt samarbejde med vores faglige miljøer samt professionel og specialiseret administration af eksisterende uddannelser og efterspørgselsdrevet udvikling af nye EVU-aktiviteter.

Du kan læse nærmere om Aalborg Universitets EVU-aktiviteter her: www.evu.aau.dk

Dine arbejdsopgaver  

Du vil få en delt rolle med opgaver fordelt inden for to områder:

1. Akademiske opgaver – kvalitet og Ledelsesstøtte
•    Bidrage til kvalitetssikring af vores efter- og videreuddannelsestilbud, fx gennem databehandling, rapportering og opfølgning på evalueringer
•    Understøtte ledelsen med analyser, beslutningsgrundlag og procesoptimering
•    Udarbejde skriftlige oplæg, præsentationer og intern kommunikation
•    Bidrage til videreudvikling af arbejdsgange og samarbejdsstrukturer i teamet


2. Studieadministrative opgaver
•    Varetage studie- og studienævnssekretæropgaver, herunder koordinering af møder, referatskrivning og opfølgning
•    Yde support til undervisere, studerende og studienævn i forhold til administrative processer
•    Understøtte planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb og eksamener
•    Arbejde med studieordninger, tilmeldinger og eksamensadministration

Dine kompetencer  
Vi forestiller os, at du:
•    Har en relevant akademisk uddannelse
•    Har erfaring med universitetsadministration og kvalitetssikring 
•    Trives i en rolle med mange snitflader og kan bevare overblikket i komplekse processer
•    Er struktureret, proaktiv og god til at samarbejde – både internt i teamet og med resten af universitetet
•    Har stærke skriftlige kompetencer og kan formidle komplekse forhold klart og præcist


Om os
Du bliver en del af et bredt sammensat team af dygtige kollegaer, som arbejder med alt fra studienævnsbetjening, kvalitetssikring og administration til kommunikation og forretningsudvikling. Vi har et godt fællesskab med en uformel omgangstone, høj faglighed og stor fleksibilitet i hverdagen.
Vi arbejder for at fremme livslang læring gennem attraktive og relevante efter- og videreuddannelsestilbud. Det stiller krav til både effektiv drift og strategisk udvikling – og det er her, du kan være med til at gøre en forskel.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  
Der afholdes samtaler i uge 37.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2025/349
Kontakt
  • Morten Lykke Olesen, 99408255, mlo@evu.aau.dk
Publiceret 14.08.2025
Sidste ansøgningsdag 28.08.2025
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger