Serviceminded studentermedhjælper til informationsdiske på Aalborg Universitets campus i København
Er du naturligt serviceminded og har interesse i at være en del af Aalborg Universitets ansigt udadtil for studerende, gæster og ansatte? Vi søger lige nu 1 studentermedhjælper med tiltrædelse snarest.
Fælles Service København, som er den administrative sektion på Aalborg Universitet i København (AAU København), søger studentermedhjælper til primært at assistere i to af vores servicediske på campus, men der kan også være fysisk forefaldende opgaver der skal løses.
Som studentermedhjælper vil du være med til at betjene informationsdisken ved hovedindgangen på campus, og disken i Campus Service, hvor du vil få til opgave at modtage og assistere medarbejdere / studerende / gæster m.fl. med at finde lokaler, bestille taxa og meget andet. Der kan forekomme arrangementer og konferencer hvor du assistere med hjælp og service.
Du skal endvidere være indstillet på, at du lejlighedsvis kan blive bedt om at yde lettere administrativ support
til andre afdelinger i Fælles Service CPH. Det kan eksempelvis bestå i at hjælpe til med praktisk afvikling af diverse arrangementer inden for karrierevejledning, studiepraktik, workshops og lignende.
Arbejdsopgaver:
• Håndtere henvendelser fra universitetets gæster, ansatte, studerende m.fl.
• Udarbejde og føre lister over studiekort
• Hjælpe praktisk til med afvikling af alle former for arrangementer og konferencer på campus
• Modtage/frankere pakker og post
• Lettere administrative opgaver
• Fysiske opgaver
• Andre typer ad hoc-opgaver i Fælles Service i CPH
Oplæring i de relevante opgaver vil selvfølgelig finde sted.
Om dig:
Du skal først og fremmest have motivation og evne til at yde en professionel og smilende betjening i servicediskene – både på dansk og engelsk.
Derudover lægger vi særligt vægt på at:
• Du er serviceminded og kan håndtere henvendelser venligt og professionelt
• Du er ansvarsbevidst og kan lide at håndtere de praktiske opgaver, jobbet indebærer
• Du tænker i løsninger frem for forhindringer og kan agere proaktivt
• Du har administrativt flair og godt kendskab til Office-pakken, særligt Excel
• Du har gode dansk- og engelskkundskaber både i skrift og tale
Det er desuden vigtigt, at du har mulighed for at være fleksibel i forhold til at tage vagter ved pludseligt opstået behov.
Om stillingen:
Ansættelsen er på 8 timer om ugen, med mulighed for flere timer. Vagterne kan variere fra uge til uge. Vi er fleksible i forhold til eksaminer og travle perioder på dit studie.
For at komme i betragtning til jobbet skal du være aktivt studerende på en højere læreanstalt og have mindst et år tilbage af dit studie.
Arbejdsstedet er Aalborg Universitet i København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og
Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og eller
Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). Du vil blive
indplaceret efter anciennitet.
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte receptionist og konferencekoordinator Lene Hastrup Jensen på mail lhj@adm.aau.dk eller på telefon 9940 2070.
Samtaler afholdes 15. december 2025. Har du ikke modtaget en mail med indkaldelse til samtale, er du desværre ikke kommet i betragtning til stillingen.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
| Ansættelsesform | Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder |
|---|---|
| Arbejdstid | Fuldtid |
| Antal ledige stillinger | 1 |
| Beskæftigelsesgrad | 8 |
| By | København |
| Region * | Hovedstaden |
| Land | Danmark |
| Referencenummer | 2025/772 |
| Publiceret | 26.11.2025 |
| Sidste ansøgningsdag | 10.12.2025 |