Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Institut for Elektroniske Systemer, Sekretariat, Aalborg

Vil du være med til at styrke Danmarks position inden for sikkerhedsteknologi og innovation?

Institut for Elektroniske Systemer ved det Tekniske Fakultet for It og Design på Aalborg Universitet søger en engageret og strategisk stærk forretningsudvikler, der kan drive samarbejder, konsortiedannelse og fundraising i spændingsfeltet mellem forskning, industri og offentlige aktører.

Om stillingen
Som forretningsudvikler bliver du en central aktør i udviklingen af nye partnerskaber og projekter med fokus på sikkerhed, rumteknologi og avancerede elektroniske systemer. Du vil arbejde tæt sammen med forskere, virksomheder og myndigheder for at omsætte idéer til konkrete innovationsprojekter. Stillingen er tidsbegrænset fra 1.1.2026, eller snarest derefter, og indtil 31.12.2026. Beskæftigelsesgraden er 14,8 timer per uge.

Dine primære opgaver

  • Projektbistand: Bidrage til udarbejdelsen af rapport for Space4Defense-initiativet, herunder sikre involvering af relevante partnere og leverancer til slutrapporten
  • Konsortiedannelse: Facilitere opbygning af konsortier til ansøgning om mindst to større nationale eller internationale innovationsprojekter
  • Interessentarbejde: Deltage i møder med virksomheder, brancheorganisationer og statslige aktører med henblik på at styrke samarbejdet
  • Partnerrekruttering: Tiltrække danske og potentielt udenlandske partnervirksomheder til projekter
  • Markedsanalyse: Kortlægge lignende aktiviteter i de nordiske lande og udarbejde oplæg til samarbejde
  • Fundraising: Afsøge finansieringsmuligheder, herunder modkøbskontrakter hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).


Dine kompetencer 
Vi søger en profil med

  • Erfaring med forretningsudvikling, projektledelse eller konsortiedannelse – gerne inden for teknologi, sikkerhed og forskning.
  • Stærke samarbejdsevner og evne til at opbygge relationer på tværs af sektorer.
  • Analytisk sans og evne til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Hvem er vi
Vi er en dynamisk arbejdsplads med 250 medarbejdere på instituttet. Heraf udgør administrativt personale 30 ansatte. Instituttet er organiseret i seks forskningssektioner, hvor medarbejderne i sektionerne varetager undervisnings-, forsknings- og formidlingsopgaver. De fem sektioner er placeret i Aalborg og én sektion i København. Der er tilknyttet såvel danske som internationale forskere/undervisere ved alle sektionerne, og arbejdssproget er ofte engelsk.
Her kan du læse mere om instituttet: www.es.aau.dk.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 14,8
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2025/808
Kontakt
  • Institutleder Mads Græsbøll Christensen, mgc@es.aau.dk
Publiceret 08.12.2025
Sidste ansøgningsdag 22.12.2025
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger