Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Samfund og Politik

Institut for Samfund og Politik, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, søger to fireårige postdoc med start 1. maj 2026 eller snarest derefter. Stillingen er fuld tid med 50% forskningstid i forskningsprojektet ”FRIVÆRDI: Værdi i frivilligt selvorganiseret socialt arbejde” (FRIVÆRDI: Værdi i frivilligt selvorganiseret socialt arbejde - Aalborg Universitets forskningsportal), som er støttet af Velux Fonden, og 50% undervisningstid på Socialrådgiveruddannelsen og Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde.

Dine arbejdsopgaver  
FRIVÆRDI er et fireårigt forskningsprojekt, der har til formål at undersøge værdi og værdiskabelse i selvorganiseret frivilligt socialt arbejde uden for gængse velfærdsinstitutionelle rammer. Projektet sigter imod at kvalificere forståelsen af værdiskabelse på tværs af frivillige, sags-og værdibaserede flygtige praksisformer ved at kortlægge feltet af selvorganiseret frivilligt socialt arbejde samt undersøge betingelserne for værdiskabelse og hvordan værdi opleves, vurderes og italesættes af feltets aktører og i den bredere samfundsmæssige diskurs. De to postdoc forventes at arbejde tæt sammen og er sammen ansvarlige for at generere projektets empiriske grundlag samt case- og feltspecifikke analyser. Som Postdoc skal der således foretages dokumentstudier af danske medier, skabe en historisk og typologisk oversigt over initiativer af selvorganiseret frivilligt socialt arbejde, gennemføre et seks måneders etnografisk feltstudie ved Næstehjælperne i Frederikshavn bestående samt arrangere og gennemføre fem mindre casestudier ved initiativer, der identificeres igennem kortlægningen. Projektet er designet efter en praksisnær og inddragende forskningsstrategi, der tilpasses feltaktørernes betingelser. Postdocs skal derfor arbejde tæt sammen med feltaktører i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af felt- og casestudier og herunder sikre inddragelse af feltaktører til kvalificering af felt- og case specifikke analyser. Herudover deltager postdoc i projektets øvrige aktiviteter herunder litteraturreview, komparativ analyse og syntese samt formidling.
Som Postdoc skal bidrages til forskningsbaseret undervisning og herunder varetage forelæsnings-, vejlednings- og koordineringsopgaver samt eksamination ved Socialrådgiveruddannelsen og Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde.

Hvem er vi 
Projektet ledes af Andreas Møller Jørgensen, lektor ved Institut for Samfund og Politik. Projektgruppen vil bestå af to postdocs som arbejder tæt sammen med projektlederen. Samarbejde og løbende udveksling af idéer er centralt for projektet, og postdocerne vil få betydelige muligheder for at præge analyser og publikationer. Som postdoc vil du blive en del af forskningsgruppen SCOPAS (SCOPAS - Formning af viden, begreber, praksis og forandringer i socialt arbejde - Aalborg Universitet), Institut for Samfund og Politik, som tilbyder et aktivt og kollegialt forskningsmiljø med seminarer, workshops og sparring på igangværende arbejde. Dette giver et bredere akademisk fællesskab ud over selve projektet og stærke muligheder for faglig udveksling inden for socialt arbejde.

Dine kompetencer  
Ansøger skal demonstrere teoretiske og metodiske kvalifikationer samt erfaring med empirisk kvalitativ forskning i socialt arbejde med mennesker i udsatte positioner. Ansøger forventes at kunne gennemføre kvalitative feltstudier og herunder observationer og interviews på dansk. Ansøger skal være interesseret i at deltage i samarbejdende forskningsprocesser og bør have erfaring med at arbejde med begrebsudvikling. Ansøger bør desuden have erfaring med Problem Baseret Læring (PBL), som er Aalborg Universitets pædagogiske grundlag. 

Kvalifikationskrav 
Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Stillingen forudsætter desuden undervisningserfaring fra relevante uddannelsesområder.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives 
  • CV  
  • Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis) 
  • Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte fem publikationer. Du skal sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring 
  • Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer, hvis relevant.
  • Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l. 
  • Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen 
  • Referencer/anbefalinger 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.  

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.   

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget. 
   

Øvrige informationer  
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.  

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.  

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 2
Beskæftigelsesgrad 37
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2026/295
Kontakt
  • Projektleder: Andreas Møller Jørgensen, +4599402817, anmj@society.aau.dk
  • Institutleder: Jakob Skjøtt-Larsen, +4599407297, jsl@society.aau.dk
  • Lisette Sisse Belby, +4599403031, HR-support@adm.aau.dk
Publiceret 26.02.2026
Sidste ansøgningsdag 12.03.2026
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger