Fælles Service, Økonomiafdelingen

Har du lyst til at arbejde med økonomistyring, rapportering og processer i en politisk og strategisk ledet organisation? Er du faglig stærk inden for økonomistyring og kan omsætte dette til værdiskabende ledelsesinformation, som kan understøtte en række administrative afdelinger på Aalborg Universitet? Så er det netop dig, vi mangler som vores nye kollega i  Økonomistyringsenheden på Aalborg Universitet. 

Økonomistyringsenheden varetager en række planlægnings- og analyseopgaver. I det daglige har afdelingen tætte relationer til såvel den øverste ledelse som de enkelte fagområder og deres økonomifunktioner. I økonomistyringsenheden udarbejdes det samlede budget for AAU og vi forestår hovedparten af de økonomiske rapporteringer, der sendes til den øverste ledelse.

Fælles Service på Aalborg Universitet består af 15 afdelinger, og du vil ligesom de øvrige økonomipartnere i Økonomistyringsenheden få et selvstændigt ansvar for økonomistyringsopgaverne for flere afdelinger i Fælles Service.

For at lykkes i dette arbejder du tæt sammen med øvrige økonomipartnerne, hvor I har et samlet ansvar for, at Fælles Service modtager en sammenhængende professionel understøttet økonomistyring. Der er øget fokus på en mere sammenhængende administration blandt andet gennem flere standardiserede processer og øget digitalisering.

Stillingsbeskrivelse
Som økonomipartner for Fælles Service vil du være ansvarlig for at drifte, udvikle og styrke økonomifunktionen i tæt samarbejde med øvrige økonomimedarbejdere og interessenter. Du vil spille en central rolle i at sikre, at økonomifunktionen lever op til de højeste standarder og understøtter universitetets mål og strategi. Som økonomipartner for Fælles Service vil en vigtig opgave være at levere ledelsesinformation af høj kvalitet og rådgive ledelsen i økonomiske spørgsmål og strategiske beslutninger.

Dine opgaver vil være

  • Proaktivt at udføre god økonomistyring og –forvaltning i Fælles Service
  • Udarbejde budget og økonomiske rapporteringer
  • Rådgive ledelsen om økonomiske spørgsmål, herunder strategiske initiativer
  • Deltage aktivt i udviklingen af økonomiske processer og procedurer for at sikre en effektiv og sammenhængende økonomistyring, herunder implementering af best practice i de underliggende afdelinger
  • Udarbejde sagsfremstillinger til universitetets direktion, administrative ledergruppe og forskellige udvalg inden for Fælles Service
  • Deltage i udviklingsopgaver som understøtter økonomistyringen på tværs af universitetet
  • Øvrige opgaver inden for teamets og afdelingens opgaveportefølje

Du vil blive en del af økonomistyringsenheden, hvor der foruden budgetchefen er ansat 18 kolleger. Vi er inddelt i 2 enheder, hvor stillingen er placeret i Budget og Planlægning sammen med 12 kolleger. Der er tæt samarbejde med den anden enhed Udvikling og Controlling, hvor der er 6 kolleger.

Kvalifikationer 
Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et samarbejde med dine kolleger, da vi arbejder tæt sammen om løsning af opgaverne. Vi forventer, at:

  • Du har en relevant faglig uddannelse inden for økonomi
  • Du har erfaring med økonomistyring
  • Du befinder dig godt i en hverdag, hvor skriftlighed er en bærende del af opgaveløsningen
  • Du er serviceorienteret og god til at opbygge personlige relationer
  • Du er ansvarsfuld og byder ind med hjælp, sparring og viden
  • Du er konstruktiv og struktureret, og du løser opgaverne med høj faglig kvalitet
  • Du er fleksibel og formår at prioritere dine opgaver i en travl hverdag

Vi værdsætter teamwork, god humor og en positiv livsindstilling. Vi værner om den faglige kvalitet og arbejder effektivt, men husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.

Stillingen refererer til teamleder Heidi Trap. 

Stillingen er på fuldtid og forventes besat 15. august 2025 eller snarest muligt.
Samtaler forventes afholdt den 11. og 12. juni 2025.
Arbejdssted: Campus Aalborg øst.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Ansættelsesdato (DD-MM-ÅÅÅÅ)* 15-08-2025
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2025/135
Kontakt
  • Budgetchef Gitte Hartung, 99407370, gha@adm.aau.dk
Publiceret 15.05.2025
Sidste ansøgningsdag 01.06.2025
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger