Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Institut for Arkitektur og Medieteknologi

Ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi er 2  ph.d.-stipendier ledige under ph.d.-programmet Architecture, Media and Design. Stipendierne er ledige til besættelse pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.

Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi har som mål at udvikle innovative, ingeniørbaserede uddannelses- og forskningsmiljøer, som integrerer kreativitet, ingeniørfaglighed og teknologi med arkitektur, urban design, industriel design, digital design og medieteknologi. Instituttet er blandt de førende forsknings- og uddannelsesmiljøer i Danmark, som beskæftiger sig med den udfordring, der ligger i samspillet mellem kreativitet og teknologi og udvikler nye områder inden for forskning og uddannelse rettet mod slutbrugeren.

Se her for mere information om instituttet: www.create.aau.dk CREATE Department Brochure 

Dine arbejdsopgaver 
’RepairCamps på skoleskemaet' videreudvikler og afprøver skaleringen af repair-forløb, hvor eleverne lærer at skille deres egne og families defekte produkter ad, undersøge, forstå og reparere dem (Nielsen et al., 2023) gennem sjov, leg og fordybelse. Tidligere forsøg fra pilotprojektet ’RepairCamps’ viste, at dette fordrer nysgerrig undersøgelse og kreativ problemtænkning samtidig med, at det fremmer elevernes teknologiforståelse og motivation for at reparere og genbruge i stedet for at smide væk. Formålet med projektet er at give folkeskoleelever i 4.-6. klasse på mellemtrinet et konkret afsæt for at udvikle en forståelse for teknologi ift. samfundets nødvendige cirkulære omstilling. Hertil vil der blive udviklet korte og længerevarende undervisningsforløb, der binder reparationsagendaen sammen med forskellige fag og deres læringsmål på tværs af mellemtrinet. Projektet vil forløbe over en tidsperiode på 3 år med start i november 2025 og afslutning i oktober 2028. 

AAU DesignLab vil med disse 2 ph.d.-stillinger gennem research-through-design udvikle nye skalerbare, open-access undervisningsforløb, der imødekommer stakeholdernes barrierer/motivationer. Især hvorledes man kan designe moduler, reparation-guides, materiale mv., der kan hjælpe med at gøre konstruktion, funktion og teknologi i mange forskellige produkter forståelig på en måde, så børn kan lære at reparere dem. Og ligeledes hvordan man kan designe systemisk eller modulært materiale, setup og tilgange, der kan hjælpe undervisere i mange forskellige fag med at adoptere reparationstematik uden at skulle være Maker-space superbruger eller ekspert i reparation.

Der er således tre faser i forskningen med udgangspunkt i henholdsvis elev- eller lærer- perspektivet: 1) Kortlægning af ressourcer og fysiske rammer. Lærernes/elevernes barrierer og motivationer. Undervisningens mål og metode. 2) Co-design af repair camps. 3) Vidensspredning til valgte målgruppe.

Projekternes overordnet formål er således 1) at gøre reparation tilgængeligt, attraktivt og adopteret af børn på mellemtrinnet, eller 2) at gøre reparation tilgængeligt, attraktivt og muligt at integrere af lærere på tværs af fag på mellemtrinnet. 

Med en research-through-design tilgang med fokus på eksperimenter og feltarbejde forventer vi, at kandidater til disse stillinger har solid erfaring med en design-tilgang med mange interessenter, samt en god forståelse og indsigt i konstruktion af produkter. Erfaring med undervisning i reparation for børn vil være en fordel, og det er nødvendigt at kunne tale dansk, da en væsentlig del af målgruppen er børn på mellemtrinnet i folkeskolen.  

Kvalifikationskrav
Ph.d.-stipendier tildeles personer, der har en kandidatgrad. Ph.d.-stipendier er normalt for en periode på 3 år. Det er en forudsætning for tildeling af stipendiet, at kandidaten bliver indskrevet som ph.d.-studerende ved Arkitektur, Design og Medieteknologi: Det Tekniske Ph.d.-program for IT og Design i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteter og visse højere kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ifølge bekendtgørelsen skal ph.d.-studerendes fremdrift vurderes med jævne mellemrum.

Sådan søger du 

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning med begrundelse for dine kvalifikationer i forhold til stillingen 
  • Curriculum Vitae (CV)
  • Eksamensbeviser (bachelor- og kandidatbevis) 
  • Projektbeskrivelse
  • Andre relevante dokumenter 

Ansøgningen skal indsendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som du finder under stillingsopslaget.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har mangfoldighed som en kerneværdi. Derfor opfordres alle, uanset personlig baggrund og orientering, til at søge stillingen

Har du nogle spørgsmål ?     
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i stillingsopslaget.

Der afholdes samtaler den 29. september 2025.

Yderligere Information   
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da det fjernes, når ansøgningsfristen er udløbet.

Vurderingen af kandidater til stillingen foretages af kvalificerede fagpersoner. Der anvendes shortlisting. Det betyder, at institutlederen med hjælp fra ansættelsesudvalget udvælger de ansøgere, der skal vurderes. Alle ansøgere får besked om, hvorvidt de er blevet udvalgt til vurdering eller ej.

Ansættelsesprocessen ved Aalborg Universitet kan inkludere en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, for at sikre sikkerhed, overholdelse og integritet på arbejdspladsen.

Læs mere om The Technical Doctoral School of IT and Design

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelsen sker i overensstemmelse med  Ministerial Order on the Appointment of Academic Staff at Universities (the Appointment Order) og Ministerial Order on Job Structure for Academic Staff at Universities (in Danish) og protocol on certain terms of employment of academic staff at universities (in Danish)

Løn og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med the collective agreement between the Danish Confederation of Professional Associations and the state (AC collective agreement) (in Danish) og protocol on certain terms of employment of academic staff at universities (in Danish)

Type of employment Temporary position
Contract type Full time
Number of positions 2
Full-time equivalent 37 hours per uge
City Aalborg
County * Nordjylland
Country Denmark
Reference number 2025/372
Contact
  • Christian Tollestrup, 99409915, cht@create.aau.dk
  • AAU PhD, Annemarie Davidsen, ada@adm.aau.dk
Published 26.Aug.2025
Last application date 10.Sep.2025
Login and apply

Share links

Return to job vacancies