Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg University Business School

Vil du stå i spidsen for vores Studieområde og være med til at udvikle fremtidens studieadministration på sekretariatet for Jura og Business på AAU?

Fra 1. januar 2026 har vi etableret en ny fælles organisering af administrationen på tværs af Juridisk Institut og Aalborg University Business School. Målet er at skabe stærkere synergier, mere robuste faglige miljøer og et sekretariat, der er aktiv medskaber af institutternes succes.

Som områdeleder til Studieområdet bliver du en central del af denne organisering. Stillingen er fast på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest muligt derefter.

Dine arbejdsopgaver
Som områdeleder for Studieområdet får du det daglige ansvar for et team på omkring 17 medarbejdere, der tilsammen udgør rygraden af begge institutters studieadministration. Teamet arbejder med alt fra eksamensplanlægning og skemalægning til betjening af studienævn samt tæt samarbejde med studieledere og fagkoordinatorer. Derudover har området en central rolle i kontakten til både studerende og undervisere og i den løbende udvikling og kvalitetssikring af vores studieprocesser.

Ud over de daglige driftsopgaver bliver du en vigtig sparringspartner for faglige miljøer og skal sikre, at både medarbejdere og studerende oplever høj kvalitet og gode rammer. Rollen rækker dog længere end den daglige ledelse. Som en del af administrationsledelsen repræsenterer du administrationen (sammen med de øvrige områdeledere og sekretariatschefen) i strategiske drøftelser og bidrager til sammenhæng mellem institut, fakultet og AAU. Du får medansvar for den strategiske udvikling af Studieområdet, for at sikre koblingen til universitetets overordnede strategi og for at prioritere kompetenceudviklingen på Studieområdet.

Dine kompetencer
Vi søger en leder, der kan balancere den daglige drift med et klart blik for strategisk udvikling. Du har formentlig en relevant administrativ eller økonomisk uddannelse eller tilsvarende erfaring, og du kender til arbejdet i studieadministration eller beslægtede områder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse, men det vigtigste er, at du har lysten og ambitionen til at påtage dig et ledelsesansvar og udvikle dig i rollen.

Som person er du relationelt stærk og formår at skabe motivation og engagement i dit team. Du er tryg ved at arbejde i en kompleks organisation, hvor forandringer og processer er en naturlig del af hverdagen. Du kan bidrage med struktur og fremdrift i både store og små udviklingsopgaver. Dine kommunikative evner er solide – på både dansk og engelsk – og du trives i dialogen med mange forskellige samarbejdspartnere.

Hvem er vi
Fra 1. januar 2026 har vi etableret et nyt fælles sekretariat for Juridisk Institut og Aalborg University Business School. Formålet er at skabe et mere robust og bæredygtigt administrativt set-up, hvor vi samler kræfterne på tværs og styrker både faglighed, samarbejde og trivsel.

Sekretariatet består af omkring 50 medarbejdere fordelt på flere faglige områder, herunder Studieområdet, Ressourcer, Forskning og Institutstøtte. Sammen udgør vi rygraden i institutternes arbejde med kerneopgaverne; uddannelse, forskning og eksternt samarbejde.

Vi arbejder tæt sammen med ledelser, studienævn og faglige miljøer, og vi ser os selv som en aktiv medskaber af institutterne og deres succes. Vores ambition er at skabe stærke synergier, udvikle nye kompetencer og opbygge et arbejdsfællesskab, hvor vi lærer af hinanden, spiller hinanden gode og understøtter universitetets overordnede strategi.

Læs mere om os her: https://www.business.aau.dk  og https://www.law.aau.dk 

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Samtalerne afholdes i uge 44 (1. runde) og uge 46 (2. runde). Der vil blive foretaget en DiSC® personlighedsprofil på de kandidater, der går videre til 2. runde.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er enten i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 37
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2025/588
Kontakt
  • Simon Mou Skogberg, +4599408042, simonms@business.aau.dk
Publiceret 06.10.2025
Sidste ansøgningsdag 21.10.2025
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger