Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Kultur og Kommunikation, Institut for Kultur og Kommunikation uddannelse, Studienævn for Psykologi

Vil du være med til at bidrage til den faglige integration af nye studerende?

Mentorordningen er et supplement til tutorindsatsen på psykologi. Mens tutorerne har primært fokus på at sikre social integration og sammenhængskraft på tværs af årgangen, har mentorerne fokus på den faglige socialisering. De får en gruppe på ca. 10 studerende, som de mødes med jævnligt. De etablerer læsegrupper i mentorgrupperne, giver sparring omkring læse-/note-/studieteknik og hjælper med at skabe ro omkring opstartens faglige elementer. Mentorer giver desuden en indføring i AAUs digitale systemer samt diverse regelsæt. Mentorerne bidrager væsentlig til, at nye studerende vænner sig til og trives med at gå på psykologistudiet.

Mentorerne er frivillige psykologistuderende, som rekrutteres og koordineres af tre mentorkoordinatorer, som er ansat i 30 timer per år.

Der søges 2 mentorkoordinatorer.

Jobfunktioner:
Som mentorkoordinator vil du varetage følgende opgaver

  • Ledende ansvar for rekruttering og koordinering af frivillige mentorer.
  • Koordinering af mentorindsatsen på første studieår og for sidefagsstuderende på 5. eller 6. semester.
  • Organisering af mentorgrupper og tilrettelæggelse af arrangementerne med de frivillige mentorer.
  • Samarbejde med studieledelse, studieadministrationen og tutorkorpset omkring studiestart.
  • Koordinere indsatsen for at introducere de nye studerende til AAUs it-systemer (moodle, digital eksamen, Stads-selvbetjening) samt diverse regelsæt (studieordninger, semesterplaner, eksamensordningen, studiehåndbogen.)
  • I samarbejde med Studievejledningen bidrage til, at de nye studerende tillærer sig en hensigtsmæssig læse-/note-/studieteknik.

Vi forventer du har:

  • Sans for praktisk planlægning og koordinering
  • Viden om AAUs digitale systemer og diverse regelsæt
  • Kendskab til gode læse- note- og studieteknik
  • Gode formidlingsevner
  • Gode samarbejdsevner

Ansættelse sker med forventet start fra 1. april 2026

Der er i alt afsat 90 timer til koordinering (fordelt på tre mentorkoordinatorer). Mentorkoordinatorer aflønnes pr. time med kr. 223,32 (1/4-2020 niveau)
Studerende med et indgående kendskab til studiet samt til AAU's struktur og ledelse vil blive foretruket.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til studienævnssekretær Andrea Dosenrode, ad@ikk.aau.dk , eller mentorkoordinator Olivia Bjørnlund, oliviab@ikk.aau.dk
Sådan søger du:

Send en kort motiveret ansøgning vedlagt CV og studiejournal (hvert bilag skal sendes indscannet som separat fil) indeholdende oplysninger om:

  • navn
  • adresse
  • Cpr nr.
  • AAU mailadresse
  • Semester (evt. retning)
  • Anden gennemført AAU-uddannelse
  • Forventet afslutningstidspunkt for din nuværende uddannelse
  • Evt. anden ansættelse på AAU. Hvis ja, hvor og i hvilken periode?
  • Evt. anden, gennemført AAU-uddannelse: Erfaring fra styrende organer? - Hvis ja, hvilken/hvilke?
  • Tidligere erfaring som mentor? - Hvis ja, hvor og hvornår?
  • Anden relevant erfaring
  • Hvorfor du gerne vil være mentorkoordinator
  • Hvorfor du mener du vil blive en god mentorkoordinator

 
Ansøgningsfrist: 09.03.2026

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 2
Beskæftigelsesgrad 1
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2026/270
Kontakt
  • Kristina Enggaard, +4599409583, ke@adm.aau.dk
  • Lotte Damborg Mortensen, +4599409945, ldm@ikk.aau.dk
  • Andrea Dosenrode, 99409123, ad@ikk.aau.dk
Publiceret 18.02.2026
Sidste ansøgningsdag 09.03.2026
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger