Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Samfund og Politik

Sociologisk forskningsprojekt, der omhandler senblindes møde med og erfaringer på arbejdsmarkedet, søger en studentermedhjælp til transskription af interviews. Der vil være tale om transskription af op til 25 interviews i alt. Stillingen er tidsbegrænset og tilknyttet Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, herunder Institut for Samfund og Politik. Stillingen er normeret til samlet 80 timer hen over perioden 15. marts 2026 til 15. marts 2027.

Dine arbejdsopgaver 
De opgaver der forventes løst gennem ansættelsen som studentermedhjælp er følgende:
•    rekruttering af informanter
•    transskription af interviews
•    tilretning af software baserede interviewudskrifter
•    kodning af data
•    analyse af data

Den primære arbejdsopgave er forbundet med transskription af interviews samt bidrag til kodning af det indsamlede interviewmateriale.

Dine kompetencer 
De forudsættes at du har kendskab til kvalitative metoder og deres sociologiske anvendelse.  Ansøgere foretrækkes, der har erfaring med transskriptionsopgaver og herunder særligt arbejde i programmerne Transcriber samt Nvivo.

Hvem er vi
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem forskningsgrupperne CASTOR og SAGA ved Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet og Dansk Blindesamfund. Projektet er finansieret af en 2-årig bevilling fra Velux Fonden. Forskningen udføres af hhv. professor Sune Qvotrup Jensen (projektleder) og professor Michael Hviid Jacobsen. I projektgruppen er der også ansat en forskningsassistent og en formidlingsmedarbejder samt endnu en studentermedhjælper. Studentermedhjælperen forventes at indgå i denne arbejdsgruppe og deltage i de relevante aktiviteter.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 8
By Aalborg
Region * Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2026/291
Kontakt
  • Sune Qvotrup Jensen, +4599407384, qvotrup@society.aau.dk
  • HR Support, HR-support@adm.aau.dk
Publiceret 25.02.2026
Sidste ansøgningsdag 11.03.2026
Log ind og ansøg

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger