Vil du være med til at løfte ekstern funding til et nyt niveau?
Ekstern funding har høj prioritet på Aalborg University Business School (AAUBS), og vi søger en engageret fast fuldtids funding- og projektmedarbejder pr. 1. september 2025 eller snarest derefter. Stillingen indebærer både opgaver med at øge skolens hjemtag af ekstern finansiering og at være administrativ tovholder i ansøgningsprocesser og i forbindelse med projektaktiviteter – alt sammen i tæt samarbejde med humørfyldte og erfarne administrative og videnskabelige kollegaer.
Du vil ved ansættelsen blive en del af AAUBS’ sekretariat. Fra 1. januar 2026 indgår sekretariatet i et administrativt samarbejde med Juridisk Institut, og du vil sammen med dine kollegaer overgå til den nye fællesadministration for Juridisk Institut og AAUBS. Den nye fællesadministration vil være præget af stærke faglige fællesskaber og et tæt samarbejde på tværs af institutterne. Du får mulighed for at arbejde i et dynamisk og inspirerende miljø, hvor vidensdeling og faglig udvikling er i højsædet.
Stillingsbeskrivelse og dine arbejdsopgaver
Vi arbejder teambaseret, hvor det ikke kun handler om egne opgaver, men i høj grad også om fælles opgaver. Du vil derfor arbejde tæt sammen på tværs af faglige og organisatoriske skel og skal have lyst til både at dele viden og selv opsøge viden hos andre – samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt.
I teamet for funding og forskningsstøtte er opgaverne varierede: nogle har korte deadlines op til ansøgningsfrister, mens andre understøtter længerevarende strategiske indsatser og konkrete eksternt finansierede projekter. Fælles for teamets mangeartede opgaver er, at de understøtter akademisk vækst, karriereudvikling og kompetenceopbygning på de to institutter – hvor ekstern funding ses som et middel til at muliggøre flere forskningsaktiviteter.
Vi forventer, at du er fagligt dygtig og har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen. Samtidig lægger vi stor vægt på en grundlæggende indstilling om, at vi kun lykkes med vores opgaver, hvis vi hjælper hinanden.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Opgaveporteføljen tilpasses løbende i overensstemmelse med organisationens behov, og det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold hertil.
Vi tilbyder:
Dine kompetencer
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget. Samtaler forventes afholdt i uge 34-35. Første runde af samtalerne afholdes på dansk, anden runde på engelsk i forbindelse med en mindre case.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er enten i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid |
Antal ledige stillinger | 1 |
Beskæftigelsesgrad | 37 |
By | Aalborg |
Region * | Nordjylland |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2025/331 |
Kontakt |
|
Publiceret | 14.07.2025 |
Sidste ansøgningsdag | 11.08.2025 |